SIKKER PÅ VEJEN

SOMMER SOM VINTER.

Vi har stor respekt for de udfordringer, man stilles over for på de skandinaviske veje. Isglatte eller våde veje og hurtige temperaturændringer er bare nogle eksempler. Derfor investerer vi mange resurser i din sikkerhed. Når du køber en KABE, får du en campingvogn, der er bygget på en af Europas mest moderne campingvognsfabrikker og udviklet til at gøre din kørsel maksimalt sikker og behagelig.

Alle KABE campingvogne er udstyret med vores selvudviklede KABE Safety Driving System. Et system, som gør det sikrere end nogensinde at køre med campingvognen på vejene. KABE Safety Driving System giver blandt andet et chassis med længere trækstænger og en krængningshæmmende aksel. I modellerne Royal, Imperial og Hacienda indgår også et elektronisk styret antiudskridningssystem.

Hvis vognen begynder at krænge, registrerer systemet det i løbet af et par tusindedele af et sekund og stabiliserer hele vogntoget ved hjælp af en øjeblikkelig og blød opbremsning. En stabilisatorkobling har længe været standard i alle KABE-vogne, ligesom også 8-lagsdæk, som gør at campingvognen klarer belastninger meget bedre.

KABE Safety Driving System.

Chassis med varmgalvaniserede stålprofiler. Elektronisk styret antiudskridningssystem gør vognen ekstra sikker på vejen (ikke Classic). Aksler, der giver en behagelig og stabil kørsel. Længere og stabiliserende trækstænger.

Elektronisk styret antiudskridningssystem - Kabe

Chassis med ekstra vridstivhed.

Ekstra tværvange mellem langsgående vanger giver et mere stabilt gulv og et chassis med ekstra vridstivhed. Tværvanger for bedste stabilitet. Chassiset har udliggere fra den længdeforløbende sidevange som aflastning for vægten, hvor gulv og væg er samlet. Karosseriet kan tåle en meget høj belastning, for eksempel når der ligger store mængder sne på taget.

Chassis med ekstra vridstivhed - Kabe

Dækkene og koblingen.

Dæk på enkeltakslede vogne er af typen 8-lagsdæk. Boggievogne har 14” lavprofildæk. Alle vogne har stabilisatorkobling.

Dækkene og koblingen - Kabe